Film mig, siger hun. Film mig sådan her. 

Hun tager kameraet fra ham og holder det nede, i en skæv vinkel, så det peger på hendes fod. Du skal filme mig sådan her, herfra.

Han prøver, men kan ikke se, hvad han laver, han må helt ned at ligge på knæ på gulvet i togkupéen for at se et motiv i søgeren.

Kom nu. Kan du se det?

Han prøver at forklare det, altså han ser hendes fod, hendes læg, det nederste af hendes kjolekant.

Det ville være nemmere, hvis det ikke skulle være med det her…. oldnordiske …. 

Det gør hende vred. Selvfølgelig skal det filmes på 16 mm, hvad fanden tænker han på. Som Lars Von Trier ville have gjort det. Sådan skal det være.

- Men jeg kan lave det med min mobil meget bedre… 

Bedre eller lettere?

- Det koster også skejs det her. Vi aner ikke hvad jeg har filmet, før det er blevet fremkaldt.

Hun kommer ud af sin rolle, hvilket pisser hende af, fordi han er så fucking irriterende. 

Det er Night Train af Jim Jarmusch. 

To mennesker på rejse i et tog. En superfan, og en idiot, der ikke har forstået noget af det hele, men er dybt forelsket i hende. Ham her er bare ikke engang cool, han er bare med.

Forstår du slet ikke, at du aldrig får mig, hvis du ikke gør, som jeg siger? Jeg vil filme med Lars Von Trier. ...
Der er SÅ langt fra dig lige nu og til Lars Von Trier. Jeg vil opleve, hvordan det er, når hvert  billede, hver en frame og framing har en betydning. Jeg vil have, at du viser dit begær for mig gennem det kamera, og at du søger, leder og finder den bedste vinkel af mig, hele tiden, ikke tilfældigt, fordi man altid kan filme det igen. Det SKAL være dyrt, din idiot, ellers tror jeg ikke på, at du finder mig værd at filme. Du gør mig værdiløs med dit pis, forstår du det? 

Han fumler rundt nede på gulvet. Han framer hendes fod og kjole. 

Betyder jeg ikke mere for dig?

Det lover han, at hun gør, og hun kommer ind i rollen igen.

Har du det?

Han nikker og siger kamera, lyd, det kører nu, værs’go!

Hun kigger ud af togruden.

Han tilter op ad hendes figur, hun retter på brysterne i BH’en i samme bevægelse og han fanger hendes flagrende hår på en baggrund af gammel tysk togkupé, før han panorerer hen på hendes ansigt, der stirrer ud på landskabet, der suser forbi. I det samme han forlader det, siger hun en replik på tysk fra en af Triers første film, måske Element of Crime, og han må skynde sig at pane tilbage på læberne. Klip til landskabet, der suser forbi.

De sidder der, i kupéen overfor hinanden. Hun kigger alvorligt på ham. 

Blev det godt?

Det er lidt irriterende, faktisk, at de ikke kan tjekke optagelsen nu.

Han trækker på skuldrene. Det her er ikke den bedste begyndelse på en rejse med hende for ham.

Hun retter sig op i sædet.

- Når vi møder ham, skal han forstå, at vi har forstået hans geni. Han har brug for det. ... Jeg skal være hans muse. Det er det, jeg vil med mit liv. Jeg vil have ham til at huske, at der findes smukhed, og til at lave film igen. Der er gået for lang tid siden den sidste.

Han: Lars Von Trier bor på plejehjem. Han har parkinsons. Måske kan han slet ikke instruere mere.

Hun sparker ham.

Landskabet suser forbi.

- Mit ansigt er en by.

Hun identificerer sig med Kim. Hun trækker ham ned over sig.

- Du skal føre din Gud op i mig. Kom nu, vær det søgende kamera.

Hun lægger benene omkring ham og kysser ham.

Åh Lars. Åh Lars, åh ja.

Han kan ikke.

- Jørgen Leth

Hun stopper.

Hvad siger du fucking Jørgen Leth for?

Jørgen Leth kneppede en kok.

Du skal ikke sammenligne Jørgen Leth med Lars Von Trier. Så kan du stå af.

Jørgen Leth brugte også et søgende kamera. Og stemmen. Helt unik. Her er det perfekte menneske. Hvad gør han nu? Sådan gør han. Jeg så en film, hvor de spiste burgere sammen. De må være venner, ham og Lars, i hvert fald kendte de hinanden.

Så kan han måske løfte dig, Jørgen Leth. Lars Von Trier løftede Björk. Kun Von Trier kunne gøre det. Han løftede alle. Han ved, hvordan man gør. Tænk over det.